»Dem, der beskæftiger sig med ledelse, har ikke tid til at tænke over, hvad de egentlig gør.« Nu giver en af Danmarks førende ledelseseksperter byggesten til at få det ned på jorden og ud i praksis

Ledere lytter, når Henrik Ørholst taler om ledelse. Det gør jeg også. Og når han skriver, så læser jeg med. Ørholst stiller skarpt på de elementer, et godt lederskab er gjort af, og tager både tidløse og moderne ideer under behandling i sin seneste bog: »Byggesten til et godt lederskab«.

Klumme i Berlinske Business
(Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix)

»Vil du skrive om Henrik Ørholsts nye bog?« Min redaktør stiller et af de spørgsmål, hvor jeg automatisk kommer til at svare ja. Automatisk i den forstand, at jeg svarer uden at tænke, for jeg er både nysgerrig og fuld af ærefrygt.

Ørholst er ikke bare en af Danmarks førende ledelseseksperter. Han er også den toneangivende boganmelder for os, der skriver bøger om ledelse. Når en ny bog udkommer, er spørgsmålet: »Hvad synes Ørholst om den?«

Nu kommer han selv med sit bud på god ledelse til ledere og alle med interesse for ledelse. Bogen er ligefrem i tonen og kritisk over for meget af den varme luft, man kan møde inden for feltet.

Som Ørholst skriver: »Det meste ledelse er noget opreklameret fis.« Hvis nogen ikke ved det, er det Ørholst, som har set, hørt og læst mere end de fleste. Han har en direkte adgang til toppen af dansk erhvervsliv og er fast kommentator på TV 2 News, underviser og forfatter.

Nu inviterer han os andre med ind i kulissen. Vi får både hans egne refleksioner og et kig ind i ledelsesrummet hos en række markante danske ledere, der fortæller åbent om deres vej som ledere og de principper, der driver dem.

Vi møder blandt andet Nettos ceo, Braw Bakir, Berlingskes chefredaktør, Mette Østergaard, Danske Banks topchef, Carsten Egeriis, og SFs formand, Pia Olsen Dyhr.

Hvor mange bøger om ledelse forsøger sig med en entydig og simpel opskrift på ledelse, slår Ørholst fra starten fast, at ledelse er mange ting. Fine ord og uddannelser er ikke nok. God ledelse drejer sig om mennesker og handling – og skal ses på bundlinjen.

1. Braw Bakir, topchef i Netto: God ledelse kan ses på tallene

Braw Bakir, ceo i Netto, fortæller om sin rejse fra at begynde som flaskedreng til at blive øverste chef for en kæde med mere end 500 butikker. »God ledelse kan ses på tallene,« fortæller han. Det er det første, der tjekkes om morgenen: salget og hvor meget der er smidt ud eller nedskrevet. Kundernes stemmer er også med. Det er jordnær ledelse med en leder, der er opmærksom på at have fingeren på pulsen. En leder, der forstår hverdagen og forretningen. Som kommer ud til folk og aktivt arbejder for at mindske afstanden mellem hovedkontoret og alle led i organisationen. Som sætter en ære i at hilse på alle medarbejdere.

Man mærker den dybe interesse hos Bakir, og den viser sig også i, at han vælger at fortælle om at blive inspireret af sine dygtigste konkurrenter. Han taler andre op og råder sine ledere til at være nogen, man kan lide og har lyst til at hjælpe. Det virker. For fem år siden var det 25 procent af butikscheferne, der stoppede. Nu er det seks procent. Det handler om mennesker, og det kan ses på tallene.

2. Carsten Egeriis, topchef i Danske Bank: Skabelse af tillid

Carsten Egeriis fortæller om at overtage topposten i Danske Bank, og hvordan det er at stå i spidsen for en virksomhed, hvor en tillidskrise er en væsentlig del af opgaven. Han er åben og nuanceret og deler sin egen tvivl om, hvorvidt han var den rette til at løfte opgaven med at genvinde tilliden hos alle interessenter, og viser måske netop derfor, hvorfor han er den rette. »Det gælder om at lære fra andre hele tiden,« siger han og betoner vigtigheden af at skabe relationer mellem mennesker, så de kan tale om de ting, de er utrygge ved.

Der bliver sat ord på performancekulturen i gamle dage, og at der kræves noget andet i dag, hvor det ikke er nok som topchef at sige, hvor vi skal hen, men hvor man i stedet skal arbejde med at skabe en fælles forståelse for, hvad vi gør, og hvordan vi gør det. I sidste ende handler det om tillid.

3. Mette Østergaard, chefredaktør på Berlingske: Legitimitet i ledelse

Man bliver ikke leder, bare fordi man er chef, siger Mette Østergaard og taler om rejsen med at gå fra at være udøver og fagperson til at have legitimitet til at sætte retningen for andre. At være stærk fagligt styrker legitimiteten, for mange journalister kan se ledelse som et oplæg til debat. Det stiller særlige krav til deres ledere om at kunne argumentere for deres sag og at være autentiske i forhold til deres værdisæt og retning. Det tager tid. En stor del af arbejdet er oversættelse. At oversætte strategi til, hvad den i praksis betyder for medarbejdere, og skabe rum til, at medarbejdere kommer med gode ideer.

Det kræver også, at man som leder har en stærk situationsforståelse og kan læse tendenserne i omverdenen. At man giver plads til og opmuntrer til diversitet og forskellige synspunkter. Det er kernen i det journalistiske: Ideer skal udfordres for at blive rigtig gode.

4. Pia Olsen Dyhr, formand for SF: Når gruppen ikke er medarbejdere, men kolleger

Da et medlem fortæller hende, at hun er »kaptajnen på skibet, som sejler et sted hen, som jeg ikke aner, hvor er«, stopper Pia Olsen Dyhr op. I stedet for at forklare sin retning møder hun det med oprigtig nysgerrighed og ser det som et udtryk for behovet for at skabe det sammen. »Det er vigtigt at huske, at folketingsgruppen ikke er medarbejdere. De er kolleger,« siger Pia Olsen Dyhr og giver os et indblik i partipolitisk topledelse, som både lærer fra erhvervslivet, og som erhvervslivet kan lære af.

Hun taler ikke bare om vigtigheden af tillid til hinanden, men også om processen med at finde fælles ståsteder og finde vej gennem interne konflikter. Det er også en overvejelse om magt. Om at søge indflydelsen og magten til at træffe beslutninger, som først rigtig kan lykkes, når andre opnår medejerskab. Det kræver sparring, og at man sparrer med dem, man kan være uenige med.

Henrik Ørholsts bog »Byggesten til et godt lederskab« behandler både tidløse principper for god ledelse og adresserer de nye udfordringer, som nutidens og fremtidens ledere står over for. Hvad er god og dårlig ledelse? Kan man uddanne sig til at blive leder? (Nej, talent er nødvendigt, siger Ørholst). Hvordan bygger man bro fra strategi til eksekvering og leder forandringer i en omskiftelig verden?

Vi kommer omkring aktuelle ledelsestemaer som agil ledelse, håndtering af diversitet (og får svar på, hvorfor så mange inkompetente mænd bliver ledere), bæredygtighed og klima, kriseledelse, kunstig intelligens og globale perspektiver. Det er ikke kedeligt og får mig til at tænke på, hvor vigtigt det er, at vi bliver ved med at være skeptiske over for faste opskrifter – og konstant og nysgerrigt opsøger nye perspektiver på ledelse.