Præsentation
Gode erfaringer og idéer til præsentation, den gode begyndelse og afrunding ved arrangement med Christian Ørsted.
Materialer
Her kan du hente tekstforslag og billedmateriale til brug i agendaer, arrangementsbeskrivelser og markedsføring.
Teknik og praktik
Lidt om teknik (lyd, projektor) og afvikling, samt input til lokaler, bordopstilling m.m.
Spørgsmål til bookere og arrangører
Et godt foredrag er et samarbejde – mellem booker, foredragsholder og deltagere.
Booking
Du er velkommen til at tage kontakt, hvis du har spørgsmål eller vil høre mere om mulighederne for at booke Christian.
Ring 70 27 47 40, send en mail eller udfyld formularen, så får du lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato – det er helt uforpligtende.
Christians foredrag giver inspiration og nye perspektiver. Han har holdt foredrag, faciliteret workshops og undervist for en lang række danske og internationale virksomheder, myndigheder, faglige organisationer og universiter.
Præsentation – den gode begyndelse og afrunding
Når foredraget skal afvikles er der ingen der er bedre til at præsentere Christian end jer, hvor I
- fortæller hvorfor I har valgt at invitere Christian
- giver lidt baggrund og
- slutter af med at bede deltagerene byde ham velkommen ved at give en hånd.
Det sørger for både stemningen, men også at ingen er i tvivl om hvad der skal ske.
Få ting kan få folk til at kede sig mere end en foredragsholder der står og reklamerer for sine egne fortræffeligheder, så det er godt hvis I nævner de ting fra Christians baggrund (fx forfatterskab og fagområde) det kan være relevant for deltagerne at vide. Selvom det står i dagens program og invitation er det godt at nævne, da det sætter rammen for det vi nu skal.
Den gode begyndelse
Forslag til introduktion
Kort det ned, så det passer til jer.
Hvorfor: Derfor har I valgt at invitere Christian Ørsted
Lidt om hvorfor det lige er Christian Ørsted I valgt til at bidrage i dag. Er der fx ting fra bøgerne ‘Livsfarlig ledelse’, ‘Fatale forandringer’ eller arbejdet med psykologisk tryghed der har inspireret jer?
Kender vi hinanden eller har vi samarbejde om andre ting tidligere?
Har I et ønske til hvad deltagerne får ud af indlægget?
Hvem: Om baggrund og forfatterskab
Vælg lidt ud, så det er kort og relevant for det vi skal sammen. Det er fint at slutte med at nævne et af de spørgsmål som foredraget giver svar på, fx “Hvordan kan vi blive bedre til at skabe bæredygtige forandringer?”
Christian Ørsted er cand. merc., ledelsesrådgiver og forfatter. Han holder foredrag ledelse og rådgiver om bæredygtige forandringer i en række af Danmarks største private og offentlige virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, A.P. Møller, ministerier og kommuner.
Forfatter til ledelsesbøger, senest ‘Fatale forandringer’ der udkom i juni 2020 og ‘Livsfarlig ledelse’ der er er en af Danmarks mest solgte bøger om ledelse nogensinde og stiller spørgsmålet: Har de ting vi har lært om ledelse gjort mere skade end gavn?
Hvis I ønsker at folk kan købe et personligt signeret eksemplar af bogen ‘Fatale forandringer’ eller ‘Livsfarlig ledelse’ med rabat kan I nævne at Christian har et begrænset antal med.
Start: Velkommen på scenen!
Inden Christians indlæg begynder kan I fortælle om der er mulighed for spørgsmål til sidst. Christian tager gerne imod spørgsmål undervejs også.
Byd derefter Christian velkommen på scenen fx ved at sige “Lad os byde Christian velkommen og give ham en ordentlig hånd” og begynd selv at klappe. Det giver tid til at Christian lige kan “lande” på scenen og sikrer at alle er opmærksomme og friske fordi de selv har været med til at skabe den gode stemning.
Når foredraget er slut
Afrunding
Når Christians foredrag er slut, så kom gerne op og sig tak og marker afslutningen. Her kan I være med til at høre om der er spørgsmål fra salen. Christian kan også selv sikre det sker.
Hvis I selv har forberedt et par spørgsmål eller en kommentar kan vi drøfte det inden og sikre den helt perfekte afslutning sammen.
Christian bliver ofte spurgt om:
- Forskelle: Hvordan er det du har talt om anerledes i vores branche/sektor i forhold til andre, er der forskel i offentlig/privat eller nationalkulturer
- Gode råd: Hvad tænker du man kan gøre som leder/medarbejder hvis …”
- Kommentarer på aktuelle tendenser eller sager fx fra pressen som der er alment kendskab til blandt deltagerne
Når det sidste spørgsmål er stillet kan man markere slutningen ved at nævne hvis man kan købe en signeret bog med rabat og sige:
“Tak, Christian! Jeg synes vi skal give Christian en kæmpe hånd …” og begynde at klappe så deltagerne runder det af med en klapsalve.
Inden arrangementet afvikles har Christian en række spørgsmål om publikum, ønsker til udbytte – og det praktiske på dagen. Det kan du læse mere om her.
Udtalelser om foredrag
Materialer
Her kan du hente tekstforslag og billedmateriale til brug i agendaer, arrangementsbeskrivelser og markedsføring. Du er velkommen til at bearbejde og forkorte, bare det sendes til OK hos Christian inden det offentliggøres. Skriv til [email protected] eller ring på 70 27 47 40 hvis der er noget du vil drøfte. Ring hellere en gang for meget end for lidt 🙂
Billedmateriale
- Bogforside ‘Fatale forandringer’ download til web eller til tryk.
- Bogforside ‘Livsfarlig ledelse’ download til web eller til tryk.
- Bogforside ‘Den frygtløse organisation’ download til web.
- Portrætter af Christian Ørsted download til web eller til tryk.
Kan bruges frit til markedsføring af bookede foredrag efter forudgående skriftlig aftale med Christian Ørsted. Portrætter krediteres fotograf Anne Kring.
Forslag til biografi
Om Christian
1: Den helt korte biografi
Christian Ørsted er cand. merc., ledelsesrådgiver og forfatter til bestsellerne »Livsfarlig ledelse« og »Fatale forandringer«.
2: Den lidt længere
Klip gerne de dele ud der er mindre relevante for jer.
Christian Ørsted er cand. merc., ledelsesrådgiver og forfatter til bestsellerne »Livsfarlig ledelse« og »Fatale forandringer«. Ekstern lektor. Fast klummeskribent på Berlingske Business. Fagredaktør på den danske udgave af Amy Edmondsons seneste bog »Den frygtløse organisation«.
Christian holder foredrag og workshops om ledelse, arbejdsmiljø og organisationsudvikling og har rådgivet en lang række danske og internationale virksomheder, bl.a. Novo Nordisk, A.P. Møller – Mærsk, LEGO, Microsoft, Coca-Cola, Røde Kors og ministerier, styrelser og kommuner.
Se mere på christianorsted.dk og få et gratis kapitel fra Christians seneste bog.
Forslag til beskrivelsestekst ved foredrag
Om ‘Fatale forandringer’
Må gerne ændres – men send til godkendelse inden offentliggørelse.
Fatale forandringer
Foredrag med Christian Ørsted (cand. merc.), ledelsesrådgiver og forfatter til bestsellerne »Livsfarlig ledelse« og »Fatale forandringer«
Vi løber hurtigere og hurtigere – men løber vi i den rigtige retning?
Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet i dag er et andet: Forandringer har aldrig været mere uforudsigelige, og arbejdslivet aldrig så komplekst og usikkert som nu. Hvad nu hvis det, vi har lært om forandringer og forandringsledelse de seneste årtier, er årsagen til, at forandringer ofte møder modstand, slår fejl og skaber dårligere resultater?
Vi er nødt til at blive bedre til at håndtere forandringer. Meget af det, vi gør i dag, peger i den gale retning: Det gør forandringer til noget, der er svært. Til noget, der alligevel ikke nytter noget eller bare er noget, der skal overstås, som en undtagelse. Forandringer er ikke en undtagelse mere. Det er hverdag.
I dette højaktuelle foredrag tager ledelsesekspert Christian Ørsted udgangspunkt i sin seneste bestsellerbog, ‘Fatale forandringer – forstå forandringsledelse i en uforudsigelig verden’. Bogen giver et kritisk indblik i bagsiden ved moderne ledelse og er nødvendig læsning for alle, der oplever uforudsigelighed og forandringer i deres arbejdsliv, og som ønsker nye perspektiver til at løse nutiden og fremtidens store udfordringer.
Foredraget giver bl.a. svar på følgende spørgsmål:
- Hvorfor er forandringer så svære?
- Hvordan gør man modstand til en ressource for at lykkes med forandringer
- Hvordan leder man i en stadigt mere uforudsigelig verden?
Se mere om Fatale forandringer og download et gratis kapitel på christianorsted.dk
Tilføj evt. biografi til sidst.
Forslag til beskrivelsestekst ved foredrag
Om ‘Livsfarlig ledelse’
Må gerne ændres – men send til godkendelse inden offentliggørelse.
Livsfarlig ledelse: Den uhyggelige slagside ved moderne ledelse
Foredrag med Christian Ørsted (cand. merc.), ledelsesrådgiver og forfatter til bestsellerne »Livsfarlig ledelse« og »Fatale forandringer«.
Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før? De sidste 100 år har vi udviklet ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Moderne ledelse af farlig, fordi den bruger psykologiske kneb, der får os til at arbejde os halvt ihjel. Den gør vores egen indre tilstand til forklaringen på stress, fiasko og pres. I stedet for at stille spørgsmålstegn ved ledelsens måde at lede på, eller de ressourcer, vi har til at løse en given opgave, bebrejder vi os selv. Sådan siger Christian Ørsted, forfatter til nr. 1 på Børsens bestsellerliste og årets bedste danske ledelsesbog med 6 ud af 6 stjerner i Berlingske »Livsfarlig ledelse«. Oplev ham gøre op med performancekulturen og de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der undergraver vores produktivitet og helbred.
Se mere om »Livsfarlig ledelse« og download et gratis kapitel på christianorsted.dk
ALTERNATIV TEKST til Livsfarlig ledelse:
Livsfarlig ledelse: Den uhyggelige slagside ved moderne ledelse
Foredrag med Christian Ørsted (cand. merc.), ledelsesrådgiver og forfatter til »Fatale forandringer« og »Livsfarlig ledelse« – nr. 1 på Dagbladet Børsens bestsellerliste og modtager af 6 ud af 6 stjerner i Berlingske Business der kaldte den “en kandidat til en af årets bedste ledelsesbøger”.
Hvordan kan vi være verdens lykkeligste nation og alligevel brænde ud som aldrig før? De sidste 100 år har vi udviklet ledelsesprincipper, der har øget vores effektivitet og ført til enorm fremgang. Men de har vist sig at have en uhyggelig slagside. Moderne ledelse af farlig, fordi den bruger psykologiske kneb, der får os til at arbejde os halvt ihjel, uden at vi bliver rustet til at at løse vores opgaver ordentligt. Oplev Christian gøre op med performancekulturen og de myter om motivation, anerkendelse, personlig udvikling og teamwork, der undergraver vores produktivitet og helbred.
Se mere om »Livsfarlig ledelse« og download et gratis kapitel på christianorsted.dk
Forslag til beskrivelsestekst ved foredrag
Om ‘Psykologisk tryghed’
Må gerne ændres – men send til godkendelse inden offentliggørelse.
Psykologisk tryghed og ledelse i en uforudsigelig verden
Foredrag med Christian Ørsted (cand. merc.), ledelsesrådgiver og forfatter til bestsellerne »Livsfarlig ledelse«, »Fatale forandringer« og fagredaktør på den danske udgave af Amy Edmondsons »Den frygtløse organisation«.
Vi løber hurtigere og hurtigere – men løber vi i den rigtige retning? Tempoet i forandringer har aldrig været højere. Det har man sagt i mere end 30 år. Men problemet er ikke bare at lave mere for mindre, men at forandringer er uforudsigelige. Når de krav vi møder er skiftende, modstridende og komplekse sætter det både opgaveløsning og fællesskab på en prøve som kræver psykologisk tryghed i arbejdsfællesskabet.
Psykologisk tryghed er troen på at vi kan tale om det der er svært med hinanden: Om fejl, tvivl, spørgsmål, uenigheder og idéer uden at frygte at vi træder andre over tæerne eller taber ansigt og er især kendt fra Harvard Professors Amy Edmondsons forskning.
Når vi ser på psykologisk tryghed, ser vi fire områder:
- Holdning til at tale om fejl og risiko
- Villighed til at hjælpe hinanden
- Inklusion og diversitet (i hvor høj grad føler alle at man kan være sig selv)
- Åbne samtaler – også om de svære ting
Lær om:
- Hvordan går man modstand mod forandringer til en ressource for at lykkes med forandringer?
- Hvad kan man som leder gøre i en stadig mindre forudsigelig verden?
- Hvad er psykologisk tryghed og hvordan adskiller det sig og styrker tillid, trivsel og sikkerhed?
- Hvor psykologisk tryghed styrker den daglige opgaveløsning, resultater og udvikling – og bidrager til øget trivsel og samarbejde på tværs af fagligheder både internt og eksternt
- Hvordan kan man tage temperaturen på psykologisk tryghed i en arbejdsgruppe og hvordan taler man om det der kommer frem?
Psykologisk tryghed er et fælles ansvar. Både ledere og medarbejdere er med til at skabe en kultur præget af psykologisk tryghed, hvor vi respekterer og samarbejder – også med mennesker der tænker anderledes end os selv.
Se Amy Edmondson fortælle om ledelsesopgaven med at skabe psykologisk tryghed i denne samtale med Christian Ørsted.
Eksempler på temaer
- Ledelse i en uforudsigelig verden
- Forandringer og psykologisk tryghed
- Hvad er psykologisk tryghed?
- Hvordan styrker man psykologisk tryghed? Et fælles ansvar for ledere og medarbejdere.
- Hvordan måler man på psykologisk tryghed?
Teknik og praktik
Projektor
Christian medbringer sin egen bærbare PC. Det er en ny Apple MacBook Pro med USB-C-stik. Den skal tilsluttes jeres projektor med kabler. Han medbringer selv nødvendig adaptere til VGA-stik og HDMI-stik (som er de almindelige standardstik på PC-projektorer). Der skal også bruges en stikkontakt med strøm.
- Christians bærbare skal være indenfor hans rækkevidde under foredraget. Han skal både kunne se på den og kunne gå hen til den og springe i sine slides uden at det kræver en vandretur til en anden ende af lokalet. Hvis der er en scene, skal den kunne stå på et lille bord på scenen.
- Præsentationen kan IKKE køres fra en PC medmindre det specifikt er aftalt på forhånd i kontrakten, da I ikke får et standard PowerPoint-show, men en skræddersyet præsentation der bruger en række af de avancerede funktioner i Apples præsentationsprogram Keynote.
- Præsentation kan IKKE afvikles via trådløse løsninger, som fx Barco Click-share. Det SKAL være kablet til projektor.
Lyd
Ved flere end ca. 60 deltagere skal Christian have trådløs mikrofon af typen der enten klipses på skjorten eller headset (ikke den type som man holder i hånden).
- Christian medbringer ofte egen bøjle-mikrofon der skal tilsluttes jeres sendere. Det er i givet fald et DPA 4066 med nødvendige adaptere til Sennheiser og en række af de andre mest brugte sendere. Teknisk interesserede kan se mere her.
- Tjek at mikrofonen ikke skratter
- Sørg for at lyden kan justeres op og ned. Christian taler HØJT og det giver publikum den bedste oplevelse at han ikke skal hviske ind i mikrofonen fordi der er skruet for meget op – eller at hvert åndedrag skratter i mikrofonen. Hør derfor jeres A/V-folk om hvordan man kan skrue op og ned for lyden, så vi kan justere undervejs.
- Hvis jeres mikrofon tidligere har givet problemer: Giv Christian besked, så vi sikrer at han medbringer egen mikrofon evt. med sender og modtager der tilsluttes jeres anlæg med XLR-stik.
Bord til bøger – gerne i nærheden af scenen
Christian vil ofte have bøger med, som interessede deltagere kan købe på dagen med rabat og han signerer gerne nye som gamle eksemplarer i førstkommende pause efter sit indlæg. Sig til hvis I IKKE ønsker at deltagerne får mulighed for at købe bogen og husk Christian på at tage bøger med hvis regner med at det vil have interesse.
Ingen måltidservering
Der kan sagtens være vand, kaffe og små snacks/slik på bordene, men undlad at servere mad/sandwich/skærekage til deltagerne under foredraget. Vent med det til pausen.
Input til lokale og bordopstilling hvis I kan vælge
Ofte er lokalet beregnet til en bestemt opstilling og Christian kan holde sit foredrag uanset hvordan det står. Her er lidt input til hvad der tidligere har vist sig at fungere godt.
- Det er bedst hvis projektoren er loftsmonteret eller placeret så Christian ikke har den mellem sig og publikum, men kan bevæge sig i lokalet uden at stå i lyset fra projektoren.
- Det er godt hvis vi kan have masser af lys i lokalet, så deltagerne kan se og tale med hinanden undervejs.
- Det er godt hvis lærredet er placeret højt, så ALLE deltagere også kan se det nederste på alle slides. Hvis dette ikke kan lade sig gøre, så giv Christian besked, så han kan dobbelttjekke at der ikke er væsentlig information i den del af slides, som de ikke kan se.
- Café-opstilling hvor deltagerne sidder omkring mindre borde i grupper á 4-8 personer er idéelt hvis I ønsker at deltagerne får talt sammen i løbet af indlægget. Sørg for at ingen sidder med ryggen til scenen.
Spørgsmål til bookere og arrangører
Et godt foredrag er et samarbejde – mellem booker, foredragsholder og deltagere. Her er nogle af de ting, som I kan hjælpe mig med, så jeg kan forberede mig bedst muligt på at lave et godt arrangement sammen med jer.
Jeg møder op mindst en halv time inden foredraget afholdes, medmindre andet specifikt aftales og forbereder mig godt inden. Du kan hjælpe ved at se denne side igennem om input til forberedelse, praktik og teknik.
Fortæl mig om arrangementet og jeres ønsker vedrørerende indhold og udbytte
Send gerne svare på disse spørgsmål som stikord på en mail – så meget som det nu er relevant og ring derefter til Christian på mobil 23 90 27 00. Så kan vi løbe det igennem sammen og uddybe de steder der viser sig at være frugtbart.
Hvor og hvornår afholdes foredraget?
- Adresse – og gerne sted på adressen – inkl. hvordan man finder det hvis der kan opstå tvivl
- Kontaktperson på dagen – inkl. mobiltelefon på kontaktpersonen
- Tidspunkt: Hvornår skal indlægget starte og slutte?
- Hvor lang tid før er der adgang til lokalet for opsætning af Christians medbragte bærbare computer?
- Pause? Er der lang nok tid til at en pause er relevant og vil Christian i givet fald kunne lægge pausen hvor det passer godt ind i stemningen eller er det nødvendigt at gøre det på et forudbestemt tidspunkt?
Hvem er deltagerne?
- Hvor mange deltagere regner I med?
- Hvad arbejder de med? Hvilken uddannelse eller baggrund har de?
- Hvor mange af dem er ledere? Hvor erfarne er? Hvor stort et ansvar har de?
- Er nogen af deltagerene ledere for andre deltagere? Er der noget Christian skal være opmærksom på i den forbindelse?
- Hvad optager dem i det daglige? Er der aktuelle forandringer som bekymrer dem
- Er der en deltagerliste Christian kan se? Gerne med titel/virksomhed/afdeling eller anden relevant information
Ønsker til udbytte
- Er der noget bestemt som du ønsker som booker at publikum får ud af foredraget
- Har publikum de samme ønsker?
- Kender I til Christians arbejde og bogen Livsfarlig ledelse eller Fatale forandringer? Er der bestemte ting fra hans bøger, artikler eller tidligere foredrag som har inspireret jer eller som I synes er særligt vigtige at vi får talt om?









